Find den rette opladning til virksomheder og boligforeninger

Bor du i en boligforening eller arbejder du i en virksomhed med flere p-pladser, kan det give rigtig god mening at få opsat fælles ladestandere. Det kan dog være en større opgave at finde den optimale løsning, da der er mange ting at tage hensyn til.

Den bedste ladeløsning til din boligforening


Bor du i en af de mange boligforeninger som gerne vil bidrage til den grønne omstilling? Uanset om du er en enkelt beboer eller en lukket brugergruppe, så kan du/I være godt tjent med at tale med en rådgiver inden I går i gang med at opsætte Jeres første ladestander.


ladeløsning.dk kan du få uvildig rådgivning til netop din situation. Rådgivningen er professionel og indeholder blandt andet følgende punkter:

  • Antal ladebokse der er brug for
  • Hjælp til valg af operatør
  • Etableringsomkostninger
  • Hvor strømmen skal komme fra


Boligforeningener er afgørende for den grønne omstilling


Som vi beskrev i artiklen Elbilerne kommer, så ligger der et stort potentiale i at få udnyttet de fordelagtige parkeringsforhold hos virksomheder og boligforeninger til at imødegå udfordringen med at dække det fremtidige opladningsbehov i det offentlige rum. Det er derfor bare med at komme i gang, hvis du sidder med ved bordet i boligforeningen når det kommer til mulig opsætning af opladere til Jeres elbiler. Uanset om beboere i Jeres boligforening allerede har elbiler eller de fleste stadig kører i en traditionel bil, så vil opsætning af ladebokse være med til at gøre Jeres forening mere attraktiv i fremtiden. Selvom det kan virke som en stor investering til at starte med kan det at have ladestandere på sigt vise sig at give overskud til boligforeningen. Det er nemlig også muligt at tilbyde andre end Jeres egne beboere opladning af deres elbil på Jeres ladestander. Her kan I så sætte en pris for beboerne og en anden pris til folk der ikke er med i Jeres boligforening.


Kom godt fra start når du skal etablere ladestandere


Som boligforening har man sjældent forhåndskendskab til alle forholdene omkring etablering af ladebokse som fx krav til installationen, hvad der giver den største merværdi for beboerne samt hvordan hvordan økonomien ser ud i fremtiden. I stedet for at bruge for meget energi som lejer eller ejer i et boligselskab eller forening, bør du tage fat i en rådgiver eller tale med andre i din kommune som har fået etableret ladestandere til deres elbil. Ved at tage fat i personer eller firmaer der har været med til at installere ladestandere før, kan I formentlig reducere omkostningerne og opnå en række fordele I ellers ikke selv ville være i stand til.

Ladestander til erhverv


Virksomhederne i Danmark har potentiale til at bidrage væsenligt til udbygningen af ladeinfrastrukturen. Ved at opsætte ladestandere på deres parkeringspladser vil de både gøre livet lettere for deres medarbejdere og kunder, som besøger virksomheden, men også afhjælpe manglen på lademuligheder for de elbilister der bor i lejlighed eller ikke har mulighed for selv at opsætte en ladeboks derhjemme. Det kræver naturligvis at virksomhederne gør deres ladestandere offenligt tilgængelige, men forhåbentlig kan alle se at det giver rigtig god mening, da flere så kan deles om dem.


Hvor skal du starte når du kigger efter ladeløsninger til virksomheden?


Det kan godt virke overvældende at få sat gang i processen med at finde ud af hvor man som virksomhedsejer skal starte. Du har sikkert spørgsmål til etableringsomkostningerne, til hvordan en ladeboks bliver installeret og til hvad investering det kræver i både tid og penge. Og hvordan fungerer det egentlig når medarbejdere og kunder skal oplade ved ladeboksen og hvordan afregnes deres forbrug af strøm?


Vigtigt at løsningen passer til Jeres virksomhed


For at finde ud af hvilken ladeløsning der er den rette for Jer, er det vigtigt at se på hvilke behov for opladning I har. Dette både i forhold til antallet af elbiler der skal kunne lades på samme tid, men også om I vil tilbyde opladning på Jeres standere til andre end Jeres ansatte. Hvis I stiller Jeres ladestandere til rådighed for andre, så skal I også tage stilling til prisen på en opladning samt hvordan betaling skal foregå. Skal det fx foregå vi en app på folks telefon eller skal der tilbydes betaling med kreditkort?


Refusion af elafgift er også muligt for erhverv

Ligesom private, kan du som virksomhed også refusion af elafgiften per brugte kWh. Det kræver at I tegner en serviceaftale med en ladeudbyder. I en serviceaftale er der også inkluderet support og erstatningsladere i tilfælde af at uheldet skulle være ude og der er fejl på en ladeboks. Typisk tilbydes der også en app som både virksomheden og de ansatte kan bruge til at oplade samt til administration.

Få hjælp til at komme i gang


Som du nok allerede har fornemmet så er der mange ting at tage stilling til, men det skal nu ikke tage pusten fra dig. Heldigvis er der allerede masser af virksomheder og boligforeninger som har fået opsat deres eget ladenetværk på deres parkeringspladser. Og det betyder, at der er god mulighed at få hjælp til opstart af projektet og til den egentlige installation af ladestanderne.


Hvem har erfaring med installation af ladestandere?

Et af de firmaer der har stor efaring med etablering af ladestandere er danske Zapp (zapp.dk). Ønsker du et uforpligtende tilbud eller samtale kan du udfylde nedenstående formular og så vil Zapp kontakte dig. De får løbende forespørgsler fra firmaer og boligselskaber så de vil helt sikkert kunne hjælpe Jer videre.