Bil-update
Citroën ë-C4

Citroen har med ë-C4 et skab modigt design, der bygger bro mellem coupeens dynamik og elegance samt SUV robuste træk. Den skrånende taglinje over bageste rude, som forsætter og afsluttes i baglyset, er med Citroëns egne ord 'et nik til den ikonisk Citroën GS'. Men hvad kan et retro-ikonisk design ellers byde på? Læs med her og se, hvad Citroen ë-C4 tre nyeste udstyrsversioner - You, Concorde og Palais Sky - byder på.

Image alt

Batteripakker og bildata

Citroën ë-C4 fås med en batteripakke på 45 kWh (netto), som koblet sammen med forhjulstræk giver en rækkevidde på mellem 343 op 354 km (WLTP) på en opladning. Bilen leveres med en batterigaranti på 8 år, dog maksimalt 160.000 km for 70% af dets ladekapacitet.

Citroën ë-C4 (45 kWh)

Citroën ë-C4 fås i tre udstyrsversioner, men du skal dog være opmærksom på, at du i den mindste version, You, kun får en 1-faset AC-ladning. Det betyder at du vil skulle bruge længere tid på at lade bilen op hjemme hos dig selv, end hvis du vælger en af de to andre versioner, Concorde eller Palais Sky, som lader med 3-faser. Du kan tænke det sådan her, at hvor det med en 1-faset ladning vil tage omkring 12 timer at lade batteriet på 45 kWh (netto) fra 0-100% hjemme hos dig, så vil du kun skulle bruge omkring 4 timer, hvis ladehastigheden er 11 kW (3-faset). Ser vi nærmere på bilens data, og bruger den mellemudstyrede ë-C4 concorde som eksempel, har den et forbrug, der svarer til, at den ved blandet kørsel kører 6.54 km pr. kWh. Det er over gennemsnittet for tilsvarende elbiler i samme prisklasse (6.15 km/kWh). Når det kommer til den tid du skal forvente at bruge på at fylde batteriet, når du er på farten, så får du under optimale betingelser 7.3 km på batteriet, for hvert minut du lynlader. Det er også bedre en gennemsnittet for andre tilsvareande elbiler i samme prisklasse (5.1 km). De officielle tal for ser således (januar 2023):

Motorydelse

136 hk

Rækkevidde

354 km (WLTP)

Forbrug

153 wh/km (WLTP)

Lynladning

100 kW (DC)

Bagagerum

380 liter

Træk

0 kg

Hvad koster Citroën ë-C4?

Fraprisen for Citroën ë-C4 er 279.990, men foretrækker du den mellemudstyrede version, Concorde, som du ser data på herover, er prisen 279.990. Citroën kører i januar 2023 en nytårskampagne, hvor der kan hentes en god besparelse på lagerbiler. Men som med alt andet ændrer prisen sig på elbiler, så smut en tur forbi vores pristjek, hvor vi hver opdaterer prisen på alle elbiler.

elbiil.dk rater Citroën ë-C4

Vi har kørt en tur i en Citroën ë-C4 (den tidligere topudstyrede version Shine Sport), og set på hvordan den klarer sig på køreoplevelse, støjniveau, sæder, udsyn og infotainment system. Kernen i Citroën ë-C4 er den rendyrkede komfort, som særligt kommer til udtryk i de indbydende Advanced Comfort sæder. Køreoplevelsen var klart bedre end man måske vil forvente sig af en Citroën, og den giver generelt et indtryk af fred og ro. Et lille minus er, at bilens forvarmning desværre kun sætter bilens luftblæsere igang. Så har du ikke carport, er det ikke helt farvel til isskraberen endnu.

Samlet rating: 3,9

Bedst på sæder og komfort

De første 7 dage med elbil

Our awesome features

⭐⭐⭐⭐

2021 grading

Voksensikkerhed

80%

Børnesikkerhed

83%

Fodgængersikkerhed

57%

Sikkerhedssystemer

63%

Er Citroën ë-C4 noget for dig?

På vores platform, app.elbiil.dk, kan du oprette en gratis profil og tilføje en eller flere biler til din garage. Prøv for eksempel med en ë-C4 og book en prøvetur. Oplev om det er en bil for dig, og giv bilen din egen rating. Så husker du bedre din oplevelse.

LÆS OGSÅ

Er du nysgerrig på andre elbiler, så tag også et kig på disse fuldelektriske biler.