Elbiil.dk sammenligner
Citroën ë-C4 | Opel Mokka e

|

2023 er skudt i gang med skarpe kampagnepriser på flere elbiler. Citroën frister med deres ë-C4, imens Opel med Mokka-e forsøger at lokke et tilsvarende publikum med sit innovative design og proportioner. Vi har kørt bilerne en tur igennem vores sammenligningsværktøj. Hvilken af de to duellanter kommer mon ud som en vinder? Der er utrolig tæt løb, og i sidste ende kan duellen nok kun afgøres af dig, når du ligger din egen oplevelse af bilernes køreegenskaber og design oven i hatten. Læs med her, og se om du får lyst til at prøvekører de to elbiler.

Bilernes konfiguration

Begge biler kommer i tre udstyrsversioner. Her sammenligninger vi bilernes mellemudstyrede version: Citroën ë-C4 concorde | Opel Mokka e Edition+ Både ë-C4 og Mokka-e giver dig en batteripakke på 50 kWh (brutto) koblet sammen med forhjulstræk. Prismæssigt ligger de næsten helt lige, ligesom der er tæt på dødt løb, når vi måler de rå bildata op imod hinanden. For begge biler er der tale om en kampagnepris, der blev skudt i gang med nytåret 2023. Besparelsen er 20.000 kr. på ë-C4 Concorde og hele 50.000 kr. på Mokka-e Edition+ (Alle tal, informationer og priser er fra januar 2023)

Sammenfatning

De rå bildata er næsten ens, men Citroën ë-C4 har en smule længere rækkevidde og lidt bedre forbrug. Ladehastigheden på 100 kW (AC) er identisk, men tager vi højde for de to bilers ladekurver, og ser på hvor mange kilometer du får på batteriet for hver minut du lader fra 20-60%, så præsterer Citroën ë-C4 også bedst her. Under optimale betingelser kan du forvente at få fyldt 7,3 km på dit batteri for hvert minut du lader med en ë-C4. Med Opel Mokka-e får du 6,8 km for hvert minut. Tager vi så også højde for prisen og udstyrsniveaut, så peger pilen på Citroën ë-C4, men det er så tæt, at din personlige oplevelse af bilerne nok vil være tungen på vægtskålen. Så hvorfor ikke tage en prøvetur i begge biler, så du eksempelvis selv kan opleve kabinens rummelighed, sædernes komfort og bilernes køreegenskaber - og måske også afprøve deres infotainmentsystemer.

Bedst på rækkevidde

Citroën ë-C4 (354 km)

Bedst på forbrug

Citroën ë-C4 (6,5 km/kWh)

Bedst på lynladning

Citroën ë-C4 (7,3 km/min)

Sammenlign selv

På vores platform, app.elbiil.dk, kan du selv sammenligne dine favoritbiler på rækkevidde, forbrug, ladehastighed og andre parametre

Sådan sammenligner vi

Vil du gerne vide, hvordan vi sammenligner rækkevidde, forbrug og ladehastighed? Så fold sektionerne herunder ud og blive klogere.

Rækkevide kan være det, der afskrækker mange fra at skifte til elbil. Nyere elbiler begynder dog at kunne køre længere på en opladning. Vi sammenligner den officielle rækkevidde (WLTP), men som elbilist skal du være opmærksom på, at en række forhold påvirker rækkevidden. Eksempelvis giver hastighed et øget forbrug af strøm, hvorfor et kørselsmønster med mange kilometer på motorvejene nemt kan reducere rækkevidden med 30% - og måske endda mere, hvis det er om vinteren. For at få et mere realistisk billede af elbilernes rækkevidde, kan du som tommelfingerregel justere ned med 20%.

Elbilers forbrug - eller energieffektivitet - handler om at udnytte strømmen bedst. Når vi sammenligner elbilers forbrug ser vi ud fra bilens officielle data på, hvilke af elbilerne, der får mest ud af deres batteri. Vi bruger også her den det officielle WLTP-forbrugstal, men omregner det til at vise, hvor mange km hver bil kører på én kilowatt-time (kWh).

Når du er på langtur og har brug for at lade undervejs, er det rart at vide, hvor hurtigt du kan lade bilens batteri op. Vi sammenligner ladehastigheden ved at se på, hvor mange kilometers rækkevidde, du kan få, når du lader under optimale betingelser og med en batteristand mellem 20-60%. Vi anvender faktisk målte værdier for DC-ladeeffekten. Hvis de målte værdier ikke er tilgængelig bruger vi i sammenligningen en gennemsnitlige afgivelse fra den officielle DC ladeeffekt. Denne reduktion er gennemsnitlig 20%, når der lades fra 20-60%. Vi markerer ladehastigheden med en *, når vi anvender gennemsnitlig reduktion. Ladehastigheden angives som det antal km du får på batteriet, hvis du lader i 20 minutter. Det svarer nongelunde til en pause ved en ladestation.