BILNYHED
Skoda Enyaq Coupe iV
Skoda er klar med en coupé-formet modelvariant af Skoda Enyaq iV. Den er meget passende navngivet Skoda Enyaq Coupé iV, og der startes på øverste hylde med en RS variant. Enyaq Coupé iV RS er godt udstyret. Som standard får du bl.a. panorama glastag, fuld LED-Matrix-forlygter, varmepumpe og 13" infotainment display. Men derudover får du også udstyr, som er ekstraudstyr i andre Enyaq modeller, bl.a. nøglefri betjening, assisted drive basis, træthedsregistrering, elektrisk justorbart førersæde og sunset-tonede ruder. Den oplyste kølergrill, sportssæder og instrumentbord med lime-grønne kontrastsyninger er nogle af de spændende designpunkter.

Modelvarianter
Desværre kan du foreløbig ikke vælge mellem andre varianter end en topudstyret og firhjulstrukket RS-model, som er koblet sammen med et batteri på 77 kWh (netto).