Sådan virker et Clever abonnement til opladning

Et abonnement på opladning har både fordele og ulemper. I denne artikel ser vi på hvordan Clevers abonnementer virker, så du bedre kan vurdere, om et abonnement er den rigtige løsning for dig.

Danmarks største ladenetværk

Clever tilbyder opladning på Danmarks største ladenetværk, som nu også rummer Danmarks største ladestation ved Odense, hvor der er plads til hele 28 elbiler på samme tid. Et fintmasket ladenetværk, hvor der hele tiden kommer flere ladere til, kan spare dig tid i en travl hverdag og gøre det lettere for dig at krydse landet i elbil. Selvom det kan i sig selv, kan gøre et ladeabonnement hos Clever attraktivt, er det dog ikke givet, at et ladeabonnement er den rigtige løsning for dig. Her på siden kan du blive klogere på, om et ladeabonnement er den rigtige løsning for dig. Vi giver dig en guidet tur igennem følgende emner:

Hvad er et ladeabonnement?

Hvad koster et ladeabonnement?

Hvad er energitillægget?

Hvad er tilbagebetalingssatsen?

START MED AT LÆSE OM LADEABONNEMENTER

Our awesome features
Our awesome features

Efterår 2022:
Clever aflyser fastpris produktet

På grund af de fortsat stigende elpriser har Clever med virking fra 1. januar 2023 set sig nødsaget til at indføre et variabelt og forbrugsbaseret energitillæg, samtidig med at de fra 1. april 2023 gør deres produktudvalg mindre. Det har naturligvis inflydelse på dine månedlige omkostninger, hvis du vælger Clever som udbyder. Alle beregninger i modulet 'Find ladeløsning' på vores platform, app.elbiil.dk, er opdateret med de nye produkter og det forbrugsbaserede energitillæg. Clever kendte abonnementer som Unlimited og All-in-One udgår og erstattes af Clever One. Prisen på Clever One bliver 799 kr. plus det forbrugsbaseret energitillæg. Her er dine muligheder med Clever One:

Clever One

Du betaler for installation af en Clever Ladeboks og kan lade både ude og hjemme

Clever One x Power

Det samme som One, men med 'x Power' bliver du elkunde hos Clever Power.

Clever One (Network)

Clever kalder det ikke selv network, men der findes også et abonnement til dig, der kun ønsker at lade på Clevers offentlige ladepunkter

LÆS MERE OM ENERGITILLÆGGET

Kan du spare penge på at skifte udbyder?

Har du et Clever abonnement i dag, kan du måske opnå en besparelse ved at skifte til en anden udbyder. Om du kan det og hvor meget vil afhænge af din situation og især af dine forventninger til elprisens udvikling. For øjeblikket er det svært at spå om, hvordan elprisen udvikler sig. Eksempelvis var den fulde elpris i tidsrummet mellem 23-06 i gennemsnit på 352 øre/kWh i marts, mens den fem måneder senere endte på 533 øre/kWh i august. Og her ved indgangen til efteråret 2022 er der stor usikkerhed omkring hvilket niveau elprisen vil ramme i løbet af vinteren 2022/23. Vi har lavet to regneeksempler (oktober 2022), som viser forskellen på en elpris, der over en 5-årig periode svarer til gennemsnittet for de seneste 3 måneder i tidsrummet 23-06, og et scenarie, hvor elprisen i samme 5-årige periode gennemsnitligt vil ligge i mellem den historiske elpris og en pessimistisk pris på 800 øre/kWh. I eksemplet tager vi udgangspunkt i en Volkswagen id.4 Pro med (6.06 km/kWh) og et årligt kørsesbehov på 20.000 km. Forventer vi en hjemmeladning på 90% og sætter Clevers tilbagebetalingssats på samme niveau som elprisen, så får vi følgende beregning på en periode over 5 år:

Elpris 428 øre/kWh

Nuværende løsning: Clever One Billigste alternativ: Load Connect Hvis du skifter: Du sparer 3.039 kr. om året

Elpris 614 øre/kWh

Nuværende løsning: Clever One Billigste alternativ: Looad Connect Hvis du skifter: Du sparer 1.629 kr. om året

Giv din ladeløsning et tjek

På vores platform, app.elbill.dk, kan du se det fulde marked for ladeløsninger. Vi har gjort det let for dig at finde frem til den billigste opladning, der passer til netop din situation og dine behov. Har du lige nu et Clever abonnement, kan du vælge det som din nuværende ladeløsning og hurtigt se, om du kan spare penge ved at skifte til en anden udbyder.

Image alt

Hvad er et ladeabonnement?

Et abonnement er principielt et fastpris produkt, men som du kan læse om ovenfor, så består et abonnement til opladning af elbil i dag af et fast grundbeløb og et energitillæg. I Danmark er det primært Clever og E.ON der tilbyder abonnementer til opladning af din elbil. E.ON er dog gået væk fra en såkaldt flatrate model og har siden efteråret 2022 kun tilbudt abonnementer som giver en reduktion i den elpris du betaler ude ved ladestanderne.


Energikrisen har fået begge udbydere til at indføre et energitillæg. Clever har indført et forbrugsbaseret energitillæg, som automatisk falder væk, hvis elprisen kommer under 89 øre/kWh. Den elpris der bruges er spotprisen over hele døgnet inkl. moms. Ifølge Clever belønner det kunder, der oplader med omtanke og holder forbruget nede.


Kan man lade ubegrænset med et abonnement?

Du kan normalt benytte din udbyders ladenetværk, når som helst, men med Clevers forbrugsbaserede energitillæg er det dog slut med ubegrænset lynladning til en fast månedlig pris. Clevers energitillæg gælder uanset om du lader hjemme eller ude på en Clever ladestander, og derfor bliver dine månedlige udgifter til opladning afhængig af dit forbrug.


Abonnementer til ren udeladning

Hvis du alene har brug for et abonnement til at lade udenfor hjemmet, så giver Clever dig også mulighed for at springe ladeboksen over og kun lade på deres ladenetværk.


Abonnement ved IONITY

Alternativt kan du også overveje IONITY, som er et samarbejde mellem BMW (inkl. Mini), Hyundai, Kia, Mercedes og Volkswagen (inkl. Audi, Skoda og Porsche). Typisk følger der et års gratis abonnement med ved køb af en ny bil hos et af disse mærker. IONITY har flere forskellige abonnementstyper, som både kan dække over fri opladning til, at man betaler en reduceret pris per kWh. Prisen på disse IONITY abonnementer er desuden forskellige for de forskellige bilmærker.


Elli har også abonnement til udeladning

Elli er en opladningsløsning ejet af Volkswagen, men alle bilmærker kan bruges med deres abonnement. Elli har tre forskellige abonnementer:

  • Drive Free
  • Drive City
  • Drive Highway


Har du ikke mulighed for at lade hjemme vil Elli helt sikkert være et godt alternativ til både Clever og IONITY, da man via deres app eller ladekort har adgang til mere end 7.000 ladepunkter i Danmark.


E.ON og Tesla kan også bruges til opladning ude

I Danmark har både E.ON og Tesla store ladenetværk. E.ON har et meget udbredt netværk af destinationsladere, mens Tesla er dem med flest lynladestationer. Fælles for dem begge er at det er muligt at tegne et abonnement så hver kWh du oplader bliver billigere.


Både IONITY, Tesla og Elli vil dog for det meste kun være relevante, hvis du ikke har mulighed for at opsætte en lader hjemme hos dig selv. Clever og E.ON har abonnementer både til ren udeladning men også til dig som har brug for begge dele.


Tjek vores beregner på app.elbiil.dk for billigste løsning

I vores beregner på app.elbiil.dk har vi naturligvis også gjort det muligt for dig at få svar på hvilket udeladningsabonnement som er det billigste for netop dig. Så kan du ikke lade hjemme og er du på vej til at få din første elbil så kan du oprette en gratis bruger og finde den billigste ladeløsning på fem minutter.

Image alt

Hvad koster et ladeabonnement?

Men hvad koster et abonnementer så? I en energikrise kan det godt virke rimeligt at grundprisen på et ladeabonnement suppleres med et forbrugsafhængigt tillæg. Men det kan også gøre det svært for dig, at gennemskue, hvad den samlede betaling for et abonnement faktisk er - især når man så lige også finder ud af, at Clever faktisk også betaler et tilbagebetaler et beløb hver måned. Forvirret? Hvis du føler det sådan, så forstår vi dig godt.


Lad os derfor se nærmere på, hvordan et abonnement med en Clever ladeboks virker:


1
Du betaler til Clever

Hver måned betaler du en fast abonnementspris til Clever, som for øjeblikket er 799 kr. Derudover betaler du også et forbrugsbaseret tillæg, som falder bort, hvis spot-elprisen kommer under 89 øre/kWh. Tanken er, at du belønnes på prisen, hvis du sparer på energien. Med Clever Power, hvor Clever levererer strøm til din bil og bolig, får du mulighed for rabat på dit abonnement.

2
Du betaler til dit elselskab for dit strømforbrug

Du betaler dit elselskab for den strøm du bruger til at oplade din elbil derhjemme (elpris x kWh-forbrug)

3
Clever tilbagebetaler en del af dit strømforbrug

Hver måned tilbagebetales et beløb fra Clever til dig baseret på den strøm, du har brugt til at lade din elbil derhjemme og en given tilbagebetalingssats. Det sker automatisk.

4
Du lader når det passer dig

Du kan oplade lade hjemme, ude eller på farten, som det passer dig bedst, men du betaler energitillæg uanset om du lader hjemme eller på Clevers offentlige netværk.

5
Du får overblik over dine opladninger

I Clevers app vil du altid kunne følge med i hvor meget du har ladet din bil på din hjemmelader og hvor meget du har ladet på Clevers netværk

Image alt

Clevers produktunivers

Clever har historisk givet rabat på abonnementet, når du bestilte det sammen med din bil. Derfor skulle man også holde tungen lidt lige i munden, hvis man gerne ville forstå Clevers abonnementsprodukter. For var det nu Clever Unlimited der var til dig? eller var det i virkeligheden Clever All-in-One? Og hvis du ikke skulle have en Clever ladeboks, kan det så passe, at du i stedet skulle have Clever Network?


Det kunne godt være svært at få overblik over Clevers produkter. Det har Clever nu gjort op med. De vil nemlig ikke længere skelne mellem deres kunder, og derfor har de forenklet deres produktunivers, så det bliver nemmerer at være kunde hos Clever.


Fra 1. april 2023 er det slut med de såkaldte Unlimited og All-in-One abonnementer hos Clever. Er du allerede kunde hos Clever skal du acceptere deres nye vilkår for at fortsætte som kunde. Accepterer du ikke det nye vilkår, vil du blive opsagt. Eksisterende som nye kunder, skal altså vænne sig til det nye produkt Clever One.


Clever Box blev lanceret 1. marts 2023

Clever har tilføjet et nyt produkt til deres udvalg af ladeløsninger. De har valgt at kalde det Clever Box. Nedenfor er vist de vigtigste facts for Clever Box:

  • Frikøb af ladeboks (eksisterende kunde) koster 3.499 kr.
  • Køb af ladeboks inkl. installation koster 10.999 kr.
  • Månedligt abonnement på 119 kr.
  • Med Clever Power er det månedlige abonnement på 89 kr.
  • Der gives refusion af elafgiften
  • Der gives kun refusion til dig som har solceller hvis du også skifter elselskab til Clever Power.
  • Opladning på Clevers offentlige ladenetværk sker til Clever Go priser dog med rabat på 60 øre/kWh.


Clever Box er naturligvis blevet tilføjet til vores beregner på app.elbiil.dk, så du kan let se om et skifte fra dit nuværende Clever abonnement til Clever Box er en god ide.


Stiger mit Clever abonnemenet?

Hvad betyder det for dig, hvis du allerede er kunde hos Clever? Prisen ændrer sig, og har du et Clever Network abonnement, vil du være blandt dem, som bliver hårdest ramt. Som du kan se i grafikken nedenfor stiger Clever Unlimited Network med 174 kr. om måneden, imens Clever All-in-One Network stiger 125 kr. Til gengæld vil du som All-in-One kunde med en Clever ladeboks ikke opleve en stigning i grundprisen. Har du et Clever unlimited abonnement stiger din månedlige grundpris med 50 kr.

Opdateret 4. oktober 2022


Med et Clever One abonnement er grundprisen som vist ovenfor 799 kr. per måned. Du kan frit lade på alle Clevers ladestationer - både destinationsladere, hurtigladere og lynladere. Men hvor du tidligere havde fuld sikkerhed for dine månedlige udgifter, uanset om du havde ladet 1 eller 1000 kWh, så er virkeligheden med det forbrugsbaserede tillæg i dag en anden. Det kan du læse mere om længere ned i artiklen.


Skal du kun udelade?

Hvis du overvejer et abonnement udelukkende til udeladning, så kan det være en rigtig god ide at tjekke, hvor mange ladere Clever har sat op i dit område, så du sikrer dig, at en løsning med ubegrænset opladning på Clevers ladenetværk giver mening for dig. Tjek Clevers ladepunkter her.

Hvordan virker Clevers energitillæg?

Clevers energitillæg beregnes hver måned ud fra hvad den gennemsnitlige elpris (inkl. alle afgifter og moms) har været set over hele døgnet. Har prisen været over 89 øre/kWh er tillægget aktivt. Det vil sige, hvis spot-elprisen en måned har været 189 øre/kWh, vil du for hver kWh du har ladet (både hjemme og ude) skulle betale et tillæg på 100 øre. Så har du ladet 300 kWh i den givne måned vil du skulle betale 300 x 100 øre = 300 kr. i energitillæg. Din samlede månedlige udgift bliver i dette eksempel så 799 + 300 = 1.099 kr.


Elprisen og dit forbrug bestemmer energitillægget

Da Clevers energitillæg nu er direkte afhængig af elprisen, er det afgørende for den økonomiske beregning hvordan elprisen udvikler sig. Det er naturligvis ikke let at spå om elprisens udvikling i de nuværende tider, men som eksempel kan det nævnes at den spotprisen inkl. moms for hele døgnet over fra februar til april 2023 har været på 64 øre/kWh. Til sammenligning var den i august måned helt oppe på 422 øre/kWh.


I tabellen nedenfor kan du se hvad dit månedlige energitillæg vil være ved forskellige elpriser og årlige kørselsbehov.

Spotpris/årlig km10.00020.00030.000
50 øre000
100 øre183755
200 øre185370555
300 øre3527031.055
400 øre5181.0371.555

Tabellen viser dit månedlige energitillæg i kr. ved forskellige elpriser og kørselsbehov. Det er antaget at din elbil kører 5 km per kWh. Hvis du fx kører 30.000 km om året og spotprisen for hele døgnet er på 200 øre/kWh inkl. moms, så vil dit månedlige energitillæg være på 555 kr.


Det er værd at bemærke at du først kender dit energitillæg når måneden er omme, da det først er der at Clever kender gennemsnittet af elspotprisen for den givne måned.


Som nævnt ovenfor, så betyder det ikke noget for dit energitillæg om du lader derhjemme eller på Clevers netværk. Det er dit samlede kWh-forbrug der bruges i beregningen.

Image alt

Hvad er tilbagebetalingssatsen?

Som beskrevet ovenfor er tilbagebetalingssatsen det, som Clever betaler tilbage til sine kunder for hver kWh, som de har brugt til at oplade deres elbil derhjemme. Den 1. april 2022 ændrede Clever deres tilbagebetalingssats, så den baseres på den rene elpris i tidsrummet kl 23-06. Tidligere har de brugt gennemsnitsprisen for alle døgnets 24 timer. Clevers formål med den nye tilbagebetalingssats er, at deres kunder i højere grad benytter sig af intelligent opladning og lader deres bil på de tidspunkter, hvor der er mest vedvarende energi i nettet, lavest belastning, og også billigere elpriser. Som du læste tidligere i artiklen, vil dette dog også influere på, hvor meget der tilbagebetales per brugt kWh til Clevers kunder.


Når vi på elbiil.dk beregner udgifterne til forskellige ladeløsninger er tilbagebetaling og refusion af elafgifter naturligvis vigtige elementer. Med Clevers nye måde at beregne tilbagebetalingssatsen på, har vi også tilpasset vores beregninger for netop Clevers abonnementer.


I tabellen nedenfor kan du se de historiske tilbagebetalingssatser fra Clever.

PeriodeØre / kWh
1. kvartal 2021186
2. kvartal 2021186
3. kvartal 2021195
4. kvartal 2021201
1. kvartal 2022222
April 2022288
Maj 2022300
Juni 2022340
Juli 2022359
August 2022529
September 2022386
Oktober 2022227
November 2022220
December 2022300
Januar 2023117
Februar 2023133
Marts 2023120
April 2023123
Maj 2023107
Juni 2023125
Juli 2023172
August 2023171
September 2023166

Den primære grund til at tilbagebetalingssatsen er så lav fra starten af 2023, er at elafgiften er reduceret til 1 øre/kWh inkl. moms.


Læs videre for at se hvordan vi estimerer den fremtidige tilbagebetalingssats fra Clever. Du kan nemlig også selv få gavn af læsningen, da du kan blive lidt klogere på de rene elpriser og hvordan den endelige elpris bliver opgjort. Vi viser også hvilke afgifter og tariffer der inkluderes i beregningerne.

Det vil sige, at man hver måned vil få en forskellig tilbagebetalingssats, som varierer med spotprisen på el i Danmark mellem kl. 23-06. Dertil skal lægges elafgift, tariffer og moms. Regnestykket ser derfor således ud:



Tilbagebetalingssats = Spotpris + Elafgift + Nettarif + Systemtarif + Moms


Spotpris:

  • Da den gennemsnitlige spotpris varierer fra måned til måned, må vi lave et estimat herfor som kan bruges i vores beregninger. Vi mener, det bedste pejlemærke for en gennemsnitlige spotpris mellem kl. 23-06 for 2023 og frem er at kigge på hvad gennemsnittet har været over de seneste 3 måneder. Vi har derfor hentet de nødvendige data fra Energinet for at kunne beregne dette gennemsnit.
  • Den gennemsnitlige spotpris i tidsrummet kl. 23-06 i Danmark fra juli til september 2023 var på 57,70 øre/kWh eksklusiv moms.


Elafgift:

  • Fra 1. juli 2023 er den på 69,7 øre/kWh eksklusiv moms.
  • Fra 1. juli 2023 tilbagebetaler Clever ikke momsen af elafgiften.


Tariffer:

  • Nettarif: Clever benytter et gennemsnit af nettariffer på tværs af netselskaberne som varierer over året. Pt. anvender de 10 øre/kWh, da N1 som dækker store dele af Vestdanmark kører med 0 øre i nettarif, hvilket trækker den gennemsnitlige sats ned - vi bruger 20 øre/kWh eksklusiv moms som estimat for fremtidige satser.
  • Systemtarif: Denne er baseret på Energinets nuværende satser på 11 øre/kWh eksklusiv moms. Den er reelt på 11,2 øre men Clever bruger 11 øre.


Vi har nu alle de tal vi skal bruge for at kunne lave et estimat af Clevers tilbagebetalingssats:



Øre/kWhEkskl. momsInkl. moms
Elafgift69.7069.70
Nettarif20.0025.00
Systemtarif11.0013.75
Spotpris57.7069.63
Tilbagebetalingssats156.40178.08

Resultatet er altså at du som Clever-kunde kan forvente at få tilbagebetalt 178 øre/kWh i gennemsnit, hvis elpriserne fremadrettet er på niveau med priserne for juli til september 2023. Det er værd at bemærke, at dette kun er et estimat, men vi mener dette er det bedst mulige bud. Vi vil dog løbende opdatere denne sats i tilfælde af ændringer i spotpriser, afgifter eller de af Clever anvendte tariffer.


Uanset hvilken ladeløsning du vælger, vil det altid kunne betale sig at lade, når strømmen er billigst - det gør sig dog ikke gældende, hvis du har lavet en fastpris-aftale med dit elselskab.


Med denne viden i baghånden, kan du nu let oprette dig som bruger på app.elbiil.dk og automatisk få beregnet, hvilken ladeløsning der er billigst for dig. Inde på siden har vi også en fuld sektion omkring elpriser, så du altid kan holde dig opdateret om disse.

Beregn billigste opladning

Installationsprisen på en hjemmeoplader er bestemt et vigtigt parameter, når du skal finde den billigste ladeløsning. Især når der kan være flere tusinde kroners forskel bilmærkerne i mellem. På vores platform, app.elbiil.dk, hvor du gratis kan oprette en profil og få beregnet den billigste ladeløsning for dig, tager vi helt automatisk højde for de forskelle der er, alt afhængig af hvilken elbil du har eller er interesseret i at finde en løsning på til opladning hjemme.

Image alt

Find inspiration

Dyk ned i flere af vores andre artikler, og få for eksempel en guidet tur i, hvordan elbiil.dk kan hjælpe dig med at finde den bedste elbil for dig eller læs en ærlig beskrivelse af de første syv dage med elbil.

Vil du holdes opdateret?