Opladning af din firma-elbil

Vi giver dig et overblik over hvordan du som medarbejder er stillet når du skal oplade din firma-elbil. Det er nemlig forskelligt alt efter hvilken udbyder din virksomhed har indgået en aftale med.

Artiklen er sidst opdateret den 28. februar 2024.

Beskatning af ladestander


I langt de fleste tilfælde vil du som medarbejder gerne have en ladestander installeret hjemme hos dig selv. Har du den mulighed bliver dit nye liv som elbilist nemlig meget bekvemt, da du hver morgen vil have en fuldt opladet elbil stående klar i din indkørsel.


Denne ladestander skal din virksomhed naturligvis betale for at få sat op således at du ikke har nogle udgifter hertil. Ladestanderen og installationen har jo en værdi som virksomheden tidligere skulle lægge oveni værdien af fri elbil. Det vil sige, at du ville blive beskattet af denne værdi, hvilket gjorde det mindre attraktivt for dig at få en elbil som firmabil. Fra 1. Juli 2021 er dette dog ændret således at du IKKE bliver beskattet af værdien af ladestanderen og installationen.


Et andet punkt hvor lovgivningen også er ændret, er i forhold til ejerskabet af opladeren. Hvis din virksomhed forærer ladestanderen til dig på et tidspunkt hvor du har haft fri elbil i mindst 6 sammenhængende måneder, så skal du ikke betale skat af værdien af ladestanderen. Bemærk dog, at dette ikke kan lade sig gøre hvis den udbyder af ladeløsning din virksomhed har valgt, kun udlejer ladeboksen og ikke sælger den til din virksomhed. Længere nede i artiklen kan du se hvilke udbydere der udlejer ladeboksen og hvilke der sælger dem.


Hvis du vil læse mere om skatteforholdene kan du kigge på Skats side her.


Udbydere af ladeløsninger til firma-elbiler


Hjemmeopladning til private er hurtigt blevet et voksende marked. På kort tid er antallet af udbydere og løsninger steget markant. Du kan se en fuld oversigt på vores side for private ladeløsninger her. Det ser noget anderledes ud med udbydere af ladeløsninger til dig med firmabil. 


Hvis du kører mange km hver uge som en del af dit job, er det afgørende at du som medarbejder har gode muligheder for at lade op når du er på farten. Ladenetværket i Danmark er under kraftig udbygning i disse år, hvor også tankstationer og energiselskaber begynder at tilføje ladestationer som en del af deres produkt. Det er dog stadig Clever som har langt de fleste ladepunkter i Danmark og derfor er Clever naturligt nok en markant aktør på markedet for firma-løsninger. 


Det betyder dog ikke at Clever altid er den bedste løsning for dig som medarbejder, da deres løsning også har visse ulemper i forhold til de andre aktører. Nedenfor har vi samlet informationer samt fordele og ulemper for hver af de firma-ladeløsninger vi har kunne finde information på og som er vendt tilbage på vores henvendelser. Sikkert er det dog, at der over det kommende år vil vise sig flere og flere udbydere, som forhåbentlig gør at du som medarbejder får mulighed for at få en løsning der passer til din situation.


De udbydere vi har med er:

  • Clever (læs mere om Clever her)
  • OK
  • Monta
  • Spirii
  • Q8
  • Verdo
  • Zapp Mobility
  • Circle K


De udbydere vi afventer informationer fra er:

  • E.ON


De aktører som endnu ikke har en løsning for firma-bil opladning hjemme er:

  • Shell


Zapp Mobility

God løsning for dig som vil undgå selv at skulle lave udlæg til dit strømforbrug

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af Zapp Mobility. Oplad med egen oplader og bliv godtgjort 1:1 og få elrefusion hvis du er berettiget til dette.

Udeladning

Oplad på Monta’s ladenetværk med mere end 400.000 opladere i hele europa. Betal med Team wallet således, at det er dit firma der betaler direkte for det du har opladet.

Fordele

Du ejer selv opladeren. Du godtgøres og betaler derfor kun for det faktiske forbrug. Billigt abonnement.

Ulemper

Flere firmaer involveret da Zapp bruger Monta's platform. Kræver en indsats i opstarten for at få personlig og team wallet sat rigtigt op.

Zapp

Circle K

God løsning for dig som gerne vil have gode priser på lynladning

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af Circle K. Medarbejderen tilmelder sig tilbagebetaling på Circle K’s portal. Her vælges hvilken elaftale de har, og om de har fastpris eller variabel spotpris. Medarbejdere modtager månedligt tilbagebetaling fra Circle K svarende 1:1 til den strøm der er brugt til at lade elbilen op. Tilbagebetalingen sker indenfor de første 10 dage af en ny måned. Når er lades anvendes et Circle K kort, således at der kan skelnes mellem hvem der lader.

Udeladning

Udeladningen sker på Circle K’s offentligt tilgængelige ladere. Hvis virksomheden tegner en aftale med Circle K, tilbydes der rabat på lynladning. Al opladning sker med et Circle K kort som afregnes med virksomheden. Medarbejderen skal derfor ikke skal have penge op af lommen. Op mod 100 ladestationer fordelt på tværs af Danmark.

Fordele

Du får 1:1 tilbagebetaling af dit forbrug. Let adskillelse af privat og erhvervsopladning. Du er ikke bundet til en specifik elleverandør. Du kan lade på et stort netværk af lynladere.

Ulemper

Du skal stadig afregne strøm med dit elselskab

Circle K

Clever Complete

God løsning for dig som kører mange km og har brug for at kunne lade på farten.

Hjemmeladning

Dit firma lejer ladeboksen af Clever. Du betaler selv for det strøm du bruger til at oplade din elbil, men får så en tilbagebetaling fra Clever.

Udeladning

Du kan frit lade på alle standerne på Clevers ladenetværk. Afregning heraf er en del af det abonnement dit firma har med Clever så du skal ikke bekymre dig om afregning.

Fordele

Stort ladenetværk tilgængeligt. Kendt og afprøvet teknologi

Ulemper

Hvis du oplader hjemme til en højere kWh-pris end Clevers tilbagebetalingssats er det din egen omkostning. Kan imødegås ved at vælge Clever Complete x Power hvor der så ikke sker afregning for det strøm du bruger til at lade din elbil. Har du mere end én elbil skal du have et ekstra abonnement som dog kan fås til nedsat månedlig ydelse. Ladestanderen ejes af Clever så medarbejderen kan ikke overtage den skattefrit senere.

Clever Complete

OK

God løsning for dig som ikke har brug for at lade så meget på farten

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af OK. Ekstra OK måler sættes op så der kan skelnes mellem elbilens og resten af husstandens forbrug. Alt forbrug til firmabilen afregnes derfor direkte mellem OK og virksomheden. Virksomheden vil skulle have en OK-elaftale på kort sigt.

Udeladning

Udeladningen sker på OK’s offentligt tilgængelige ladere. OK app kan sættes op til at kunne håndtere både privat og erhvervs-opladning ved brug på ladestationer.

Fordele

Du har ingen afregning med elselskab eller OK. Let adskillelse af privat og erhvervsopladning. Du kan lade andre (private) biler på hjemmeladeren. Du har mulighed for at overtage ladestanderen til privatforbrug skattefrit.

Ulemper

Stadig begrænset netværk af OK hurtig- og lynladere.

OK

Monta

God løsning for dig som vil undgå selv at skulle lave udlæg til dit strømforbrug

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af en af Montas samarbejdspartnere - fx ZappMobility. Der sker en 1:1 betaling af dit elforbrug til elbilen via Montas app.

Udeladning

Udeladningen sker på det netværk af ladere som Monta samarbejder med. Du skal enten selv lægge ud for opladning og derefter søge virksomheden om at få dine udlæg tilbagebetalt, eller Du kan få lov at betale med Team wallet således at det er dit firma der betaler direkte.

Fordele

Du har ingen afregning med elselskab eller Monta. Let adskillelse af privat og erhvervsopladning. Du kan lade andre (private) biler på hjemmeladeren. Du har mulighed for at overtage ladestanderen til privatforbrug skattefrit.

Ulemper

Flere firmaer involveret da Monta ikke står for hverken levering eller servicering af ladeboksen. Kræver en indsats i opstarten for at få personlig og team wallet sat rigtigt op.

Monta

Spirii Company Car Connect

God løsning for dig som vil have så lidt administrativt bøvl som muligt

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af Spirii Du lægger selv ud for strømforbruget til din elbil. Du får tilbagebetalt dit elforbrug til elbilen en gang hvert kvartal. Satsen aftales med dit firma.

Udeladning

Udeladningen sker på det netværk af ladere som Spirii samarbejder med. Du bruger et ladekort eller app fra Spirii og alle ladeudgifter bliver betalt direkte af din virksomhed

Fordele

Gennemprøvet løsning. Adgang til stort ladenetværk - også udenfor Danmark. Du kan adskille privat og firma-ladning på hjemmeladeren. Du har mulighed for at overtage ladestanderen til privatforbrug skattefrit.

Ulemper

Hvis du oplader hjemme til en højere kWh-pris end den aftalte tilbagebetalingssats er det din egen omkostning.

Spirii Company Car Connect

Q8

God løsning for dig som vil have en enkel løsning med et kommende stærkt udbud af lynladere.

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af Q8 Det er dig selv som lægger ud for strømforbruget til din elbil. Du får tilbagebetalt dit elforbrug til elbilen hver måned. Dit firma fastsætter satsen for tilbagebetaling.

Udeladning

På farten kan du lade både på Q8's lynladere, men også på alle de ladere der er med i Q8's netværk af ladere (se app 'Q8 opladning'). Du får et Q8-kort med el og al opladning ude betales direkte af dit firma.

Fordele

Adgang til stort ladenetværk - med tiden med mange lynladere på gode lokationer. Du kan adskille privat og firma-ladning på hjemmeladeren. Du har mulighed for at overtage ladestanderen til privatforbrug skattefrit.

Ulemper

Hvis du oplader hjemme til en højere kWh-pris end den aftalte tilbagebetalingssats er det din egen omkostning.

Spirii Company Car Connect

Verdo Employee

God løsning for dig som ønsker automatisk kompensation for dine ladeudgifter

Hjemmeladning

Dit firma køber ladeboksen af Verdo Du lægger selv ud for strømforbruget til din elbil. Du får tilbagebetalt dit elforbrug til elbilen en gang hver måned. Satsen ændrer sig med spotprisen og vil derfor ligge meget tæt på din faktiske udgift.

Udeladning

Udeladningen skal foretages med det virtuelle ladekort i app'en Verdo Opladning. Din virksomhed vil automatisk blive faktureret direkte efter du har opladet.

Fordele

Intet bøvl med administration af udgifter til udeladning. Du kan adskille privat og firma-ladning på hjemmeladeren. Du har mulighed for at overtage ladestanderen til privatforbrug skattefrit.

Ulemper

Hvis du oplader hjemme til en højere kWh-pris end den aftalte tilbagebetalingssats er det din egen omkostning.

Guides

Er du ikke sikker på hvilken elbil du skal vælge som firmabil endnu, så læs med i vores guidede tur om hvilken elbil, der er den bedste. Og savner du et godt overblik over dine muligheder for at lade ved offentlige ladestandere, når du er på langtur, kan du også tage et kig på vores guide om opladning på farten.

Vil du holdes opdateret?